
Vores dejlige fuldblodsaraber hoppe Fadligt, fanget en kold vinterdag 08
Heste har været en del af hele mit liv, når jeg ser tilbage på de få år der nu er gået jamen så ser jeg tilbage på tider med familie, venner, heste og vores andre dyr.
Hestene har i rigtig mange år fyldt rigtig meget i mit liv, det gør de stadig men jeg er blevet bedre til at få min tid prioriteret rigtigt, så der nu er tid til meget andet.
Siden her er min måde at vise omverden de , ifølge mig, vidunderlige heste, der beriger mit liv.
De første heste vi købte var en lille blandet flok, en stor vallak og en pony hoppe med et hingsteføl ved siden, herefter fulgte en blanding af heste fra en knapstubber via diverse ponyblandinger til en traver, for i sommeren 1994 at ende med købet af en rigtig dejlig New Forest hoppe, Lady, med et føl ved siden og et i maven. Hun lærte mig utrolig meget i løbet af det 1½ år hun fungerede som ridehest, desværre satte en ulykke på springbanen en stopper for hendes tid som ridehest, men så fik hun lov at gå som følhoppe. Ulykken resulterede i oktober 1995 i købet af fuldblodsaraber hoppen Fadligt (Fadjec x Makeba), som vi stadig har. Med hende fulgte et hingsteføl, Fazla (efter Feisal), som jeg senere fik i konfimationsgave, men pga studietid og udlandsophold blev han solgt i sensommeren 2001. I 1996 købte vi en fuldblodsaraber hingst, Tican (Touche x Hamanda), han var købt til min far, som ridehest, desværre blev han i 2001 blind på begge øjne og vi valgte at give ham fred.
I årene har vi avlet en del afkom på Fadligt og disse vil blive beskrevet under hendes profil.
I efteråret 1998 satte jeg mere eller mindre min "ridekarriere" helt til siden efter et grimt styrt, hvor lægen frarådede mig nogensinde at sætte mig på en hest igen, dog kunne jeg ikke undvære ridningen helt så i perioder tog jeg gerne ture på Fadligt eller Tican.
I løbet af 2005/2006 fik jeg atter tilladelse til at gå i gang med ridningen efter at have været set af flere læger, og i juli 2006 købte vi en hollandsk varmblods vallak Rixion til at starte min ridning godt op. Dette skyldtes til dels at jeg gerne ville have en størrere hest men også at jeg var så heldig at finde en part til Fadligt som passer perfekt til hende, og de er et super smukt par idag.
Januar 2008 købte vi så vores egen fuldblodsarber hingst igen, Dagirr (Negiw x), både fordi jeg gerne ville have en lidt mindre ridehest, men også fordi vi gerne ville have et føl eller 2 på Fadligt.
Så lige nu har vi Fadligt, Dagirr og en pony palominohoppe Shakira i stalden.
Udover hestene har vi en lille fåreflok gående samt 2 rigtig dejlige collier, Bella, født i 2005 og Billie, født i 1998. De fik i 2007 et lille kuld hvalpe, og forhåbentlig kommer der flere kuld i fremtiden.

Bella og Billies hvalpe fra februar 2007